Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Willy_på_eventyr_2f

Willy på eventyr – Rumpiraten

For et par uger siden modtog jeg en pakke fra det jyske. Det var fra Willy.

Willys eventyr. Nej, Willys samlede eventyr. Det lyder herligt. Ikke at jeg på nogen måde kan erindre at jeg i min barndom eller opvækst nogen sinde stødte ind i Willy eller hørte om ham, men han har så alligevel rumsteret et eller andet sted. Måske hos min oldemor i Silkeborg som gemte alt hvad gemmes kan, og at jeg så, i mine gladeste øjeblikke, alligevel har knaldet ind i ham og hans bedrifter. Jeg pløjede alt igennem, og synes altså, at jeg kan genkende noget…

Nå – nok om det.

Bind 2 af Willys samlede eventyr med den fængende titel, Rumpiraten. Der er tale om samlet 240 sider hvor hovedparten er er seriesider fra perioden 60-64. Møjsommeligt og grundigt indscannet og gjort pæne af de to gæve gutter, Jan Wenneberg og Asger Pedersen. Det er en jætteindsats der har taget tid, og for det fortjener de stor ros.

Forordet er skrevet af astronauten, Andreas Mogensen og derudover rummer den flotte hardback både lidt om tegneren Tage Andersen samt herlige bonussider bagerst. Alt sammen vældig godt. Rumpiraten er andet udgave, idet førsteudgaven jo udkom som hæfte helt tilbage i 1966, 10 år inden Andreas Mogensen så dagens lys. Hæftet var da kraftigt beskåret. Jeg har ladet mig fortælle med cirka 1/3 af siderne. Så man kan sige at Rumpiraten nu for første gang udkommer i fuld længde. Og altså i hardback.

Willy Centret kan man læse mere om på nettet, og det anbefaler jeg at man gør. Der er tale om passion og tegneserieglæde. Ildsjæle der kaster tid og penge i et projekt. Ikke af økonomiske årsager, men simpelthen fordi de brænder for skidtet og ikke kan lade være. Og selvom jeg ikke umiddelbart får fråde om munden over Willys meritter, så kipper jeg med flaget for arbejdet og udgivelsen. Det er så ubetinget et stykke dansk tegneseriekultur, der har fået sin anden ungdom. Centret blev stiftet i 2008 og består af fire mand høj. Udover førnævnte også af Ole Rosén og Lars Skovmand. De skal klappes på ryggen.

Og det med kærlighed og nænsomhed. De originale farvelagte sider er for længst gået til, så den eneste mulighed har været at scanne serierne ind fra Familie Journalen. I Guder et arbejde, men det er jo så der at knofedtet og ildsjælene kommer ind i billedet.

Man har simpelthen scannet og scannet. De oprindelige sider fra ugebladet har varieret i kvalitet, så herrerne Wenneberg og Pedersen har så måtte trylle og hitte på. Man har forsøgt sig med forskelligt baggrundspapir for at få et så ensartet endeligt udseende. Og endeligt har man minutiøst forsøgt at retouchere de værste skavanker fra scanningen. Igen – særdeles imponerende.

Bind 1, Uranskibet, var også med i den jyske pakke.

Igen 240 sider med hovedvægten på seriesiderne. Vi taler om seriesiderne fra perioden 1956-1960.

Her er der tale om et nyt oplag og faktisk også en ny udgave. Der er nemlig ændringer. Grundet forlagsskift er de indledende sider sat op på ny, og til forskel fra 1. udgaven er der kommet lidt flere illustrationer indledningsvist, og tilføjet bonussider bagerst. Forordet samt den indledende artikel er sat op så den matcher layoutet i Rumpiraten. Omslagsillustrationerne på både bind 1 og 2 har tryk helt ud til kanten af bogen, i modsætning til førsteudgaven der havde en ramme. Og så er der titler om bogens ryg samt smudsomslag. Ikke dårligt.

I det hele taget er udgivelsen sat ind i en, synes jeg, mere professionel ramme. Der er planlagt yderligere tre bind således at sidste punktum kan sættes i 2019 hvor femte og sidste bind forventes færdigt. Så er cirklen lukket og samtlige 1110 Tage Andersen sider udgivet. Wauu.

Altså – vi taler om et bemærkelsesværdigt stykke amatørarbejde. Ikke topprofessionelle grafikere og bogsnedkere. Det er svært ikke at være imponeret.

Og det er jeg. Ubetinget. Også selvom jeg ikke helt synes at historierne får mit blod til at hverken koge eller boble. Selvfølgelig fordi tiden dengang bare var en anden og at jeg, især hvad tempo angår, bare nu er væsentligt mere forvænt. Lidt på samme måde som når jeg ser en film med år på bagen. Jeg skal være i det helt rigtige mood for for alvor at blive topbegejstret.

Og dog. Når jeg sidder med min knægt på 3, og vi kigger billeder, eller læser billeder som han siger, så kan jeg se og mærke, at han tager alt ind. Måske er det bare mig der er for utålmodig.

Handlingen i de to bøger? Forget it. Ramasjang og eventyr. Glem alt om gangbare plots, realisme og den slags men forsøg at scrolle din indre film tilbage til dine barndoms eventyr, og lad dig forføre af en anden tids fortælleglæde og nyd især de forrygende illustrationer. Jeg er ikke tegner og kan knapt skelne et penselstrøg fra en blyantskitse, men jeg kan dælme godt glæde mig over Tages pen.

Hvorfor? Jo fordi at selv en novice som jeg kan se det helt eminente tegnearbejde der er i næsten hver eneste rude. Det er reglen snarere end undtagelsen, at der er brugt tid og omhyggelighed i hver rude. Samt talent ikke mindst. Tuschstreg efter tuschstreg så at baggrundene ofte stjæler ens blik.

Det er fermt gjort og vidner om en kunstner der kan sin metier.

Jo. De forskellige aktører kan godt føles vel stive og med et fravær af elasticitet. Flere gange nærmest stillestående og nærmest firkantede og stive. Men man vænner sig til det og irritationen vendes til en slags nostalgisk charme. Og har vel kun at gøre med, som jeg prøvede at forklare lidt tidligere, at tiden var en anden og at man simpelthen havde et andet fokus. Man havde ikke så travlt og tog sig tid til at fortælle og formidle. Også billeder. Tænker jeg.

Men altså, og nu bliver jeg lidt lang i spyttet.

Det ER nogen gange lidt langhåret at komme igennem. Der sker lidt for lidt til at jeg kan holde fokus. Ok, jeg er også en utålmodig satan og det kan spille ind. Men jeg kan ikke sige mig fri fra at kede mig en kende. Måske skal Willy spises i små mundfulde? Som Osvald, min dreng på 3, og jeg gør? Eller som Familiejournalen gjorde? Måske.

Svaret blæser og er nok en snak værd. Samlet lander jeg på en 4’er. Tegninger og udstyr helt i top. Men det sløve tempo og det lidet forudsigelige trækker ned. 4 rumraketter ud af 6 mulige.

Willy på eventyr bind 2 – Rumpiraten

Forfatter: Aage Grauballe

Illustrationer: Tage Andersen

Forlag: Willy Centret

Format: Hardback, 240 sider i farver, smudsomslag,

Pris: 399,-

 

 

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment