Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Thorgalkroeniken-3-forside-

Thorgalkrøniken 3 – Vikinger og guder

Nå, så var hun der lige igen, baronessen. Hun havde sneget sig med ind i sengen, og jeg forlystede mig endnu engang med hende til ret sent ud på natten. Hvorfor? Fordi hun kan fortælle og fortælle godt. Jeg taler naturligvis om Karen Blixen og jeg kender ingen der, som hun, så sindrigt kan berette og flette ind og skabe nye fortællinger.

At være storyteller er såre let. Enhver kan vel åbne kæften og fortælle historier, tænker jeg. Og så alligevel ikke. Var det så simpelt, så ville flere gøre det. Så er kræver nok sin mand. Eller kvinde. Fx som hende fra Rungstedlund.

Det jeg især holder af ved Karen Blixen er, at hun kan fortælle og så flette ind. Små grene der stritter ud og væk, og som alligevel er med til at udgøre hele træet. Det er en af kernerne i min læsekærlighed til hende.

Jeg har også stor kærlighed til Thorgal, og nu har forlaget Cobolt udgivet en lækker lækker sag, Thorgalkrøniken 3. Jeg synes, at der er noget Blixensk i Jean Van Hammes historier. Måske er det bare mig?

Thorgal er Europas største fantasytegneserie. Med små fyrre år på bagen ikke helt ung længere, men det er altså ikke til at se eller fornemme, at alderen skulle trykke. Thorgal er skabt af forfatteren, belgieren Jean van Hamme og den polske tegner Grzegorz Rosinski. I begyndelsen blot som en kort affære, men kemien voksede de to imellem og de oprindelige 30 tiltænkte sider blev blot startskuddet på en lang række udgivelser.

En lang række, ja. Det kan være en smule vanskeligt at overskue hele sagaen, og derfor rummer Cobolts 156 flotte sider også en komplet oversigt over de forskellige udgivelser, angivet både i cyklusser, både med titler, samt med udgivelser i Danmark.

Thorgal-albummene er nemlig ikke udgivet kronologisk på dansk. Det er en skam. Men så er der altså oversigten som blot er én af siderne i de i alt 8 siders ekstramateriale, hvor der blandt andet er skitser, et stort ret lækkert farvefoto af Grzegorz Rosinski arbejdende i sit atelier, coverillustrationer og et ret fyldigt og interessant forord. Genialt til den uerfarne Thorgaler og informativt til den rutinerede.

Thorgalkrøniken 3 indeholder album 7, 8 og 14 i seriens originalrækkefølge. Det er et bevidst valg, for så kan næste krønike rumme i alt 5 album, der har samme fællesnævner, nemlig fortællingen om landet Qa. Og det glæder man sig til.

Det gør man fordi Thorgal er forbistret godt.

Hvis du kender tv-serierne Game of Thrones og Vikingerne, og tager det bedste fra de to, blender det og serverer det som striber og streger, så har du en rigtig lækker cocktail. Historierne er forbandet gode. De har den der ligefremhed over sig, der gør at siderne nærmest læser sig selv. De er som oftest lineære beretninger, der dog, præcis som i Game of Thrones, altid har et tvist eller to. Så dén der forudsigelighed som man ofte kan sidde med som læser eller tv-kigger, den leges der med. Og man overraskes. Det er voldsomt godt. Og så er fantasygenren jo helt eminent som fortælleværktøj. Jeg elsker eventyr og fabler og fortællingerne er så godt skruet sammen, at man hele tiden føler, at der er en rød og tydelig tråd. Det bliver aldrig fortænkt eller for underligt. Og rummer tilligemed både mystik, afdæmpet action og en mytisk underfundighed.

Læg dertil en pokkers masse flotte illustrationer, en kælen for detaljerne og jeg elsker især at der de forskellige steder og tider ofte har sin helt egen grundfarve. Der er grågrønt i en skov hvor regnen falder. På sandbredden er der hvidt og gult og under vandet lyst og blåt. Der er lange dystre skygger om aftenen og natten inde i husene og farverne er aldrig insisterende og for pompøse. De er snarere diskrete og er med til at holde ord og billeder sammen. Det ene tager ikke pladsen fra det andet. Uden sammenligning i øvrigt, så minder tempoet og naturbeskrivelserne mig om det allerbedste fra Buddy Longway. Og det er, som bekendt, ret godt.

Thorgalkrøniken 3 består altså af tre forskellige Thorgalalbum: Barn af stjernerne, Længslens magt og Aaricia. Som så hver består af mellemlange fortællinger. Jeg kan sagtens forestille mig at læse disse mellemlange historier for og sammen med min knægt. Han er stadig på Troldelivstadiet men der går ikke lang tid før jeg forfører ham ind i Thorgals forunderlige verden hvor ens hjem brænder ned, far tager på togt, man svømmer med grønhårede drenge, ens elskede hund opfører sig mystisk og mere i den dur. Alt det som eventyr og fabler er gjort af. Thorgal er stadig lidt for dyster endnu, sine steder endda ret gysende og pisseuhyggelige, men rummer ellers alt hvad angår mystik, spænding og den slags.

Så samlet set en mesterlig udgivelse. Mere af det, tak. 5 klokkeklare fantasifyldte stjerner.

Titel: Thorgalkrøniken 3 – Vikinger og guder

Forfatter: Jean Van Hamme

Illustrationer: Grzegorz Rosinski

Oversættelse: Jens Peder Agger

Forord: Carsten Søndergaard

Forlag: Cobolt

Format: Indbundet, 156 sider i farver med 8 siders ekstramateriale

Pris: 348,-

Isbn: 9788770856232

Bogen er udkommet

 

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment