Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Soda_04

Soda 4 – I nat døde Gud

To yderst ihærdige mænd er på en mission. Den ene vil tage et liv. Den anden vil forhindre det. Den ene er lejemorder. Den anden vores helt og hovedperson, panserpræsten Soda.

Sådan helt overordnet kunne man beskrive handlingen i Zooms nyeste, den fjerde i alt, Gazotti og Tomes Soda. Titlen er ’I nat døde Gud’, og det er faktisk et rigtigt godt og spændende album.

Men handlingen er naturligvis lidt mere kringlet end som så.

En lang række mennesker møder os på de indledende sider. Der er ingen umiddelbar fællesnævner mellem dem, men det kommer der, og inden længe vil en af disse personer dø.

Lidt som et kædebrev florerer en seddel, en $100 seddel. Og det er den forbistrede seddel som er skyld i al virakken. Hvorfor? Jo, fordi navnet på den person, som vores brutale og ret iskolde lejemorder har fået en kontrakt på, er på sedlen. Og penge er jo ofte en flygtig vare, og de 100 bobs skifter ofte hænder.

Lejemorderen har the edge, det satans lille forspring, men Soda kommer hurtigt på sagen og sætter efter. Pengesedlen er nemlig pist forsvundet, så nu starter et kapløb på tid. Et kapløb som Soda aldrig bliver favorit til at vinde. Alt imens at vores to aktører, på hver deres måde, forsøger at skaffe sig pengesedlen, er vi som læsere vidner til herlige dramatiske actionscener. Der smadres biler, skydes på livet løs, motorcykler i fuld fart. Alt imens endnu en menneskelivs timeglas snart vil udrinde.

Det er, pardon my French, skide spændende og ret fedt fortalt OG tegnet.

Plottet hænger nemlig godt sammen, lidt som en gammeldags thriller fra flimmeren. Vi er med, og er lige så frustrerede og spændte som Soda.

Og tegnermæssigt er vi i ret gode hænder. Der er god overensstemmelse mellem det vi læser, og det vi ser. Ofte ser man ellers at det ene får vægt på bekostning af det andet, men her hænger også detaljerne godt sammen. Men her er belgieren Bruno Gazzotti klædt fortrinligt på. Tomes manus er nemlig godt.

Og han er sgu god, Gazzotti. Han leger med vinkler og skaber liv. Han formår at skabe ruder der både er kompakte, brede og sågar aflange. En brandtrappe på side 14. En sublim ordløs hæsblæsende jagt på liv og død på side 18. Der er talrige gode eksempler.

Farverne skifter. Vi er i mørkerøde mørkekamre. Vi er med når det infrarøde, som jo er grønt, aktiveres sidst i albummet, og dystert bliver det også, når en telefonsvarer tager imod en selvmordsbesked.

Taleboblerne tilmed. Lydord og udbrud får en kulør. Telefonsvarerbeskeder en anden. Overflødigt? Næh. Bare en herlig detalje, og så tager det aldrig overhånd. Det er bare en gimmick der understreger, at man har tænkt helt ud…

Soda bor stadig hjemme hos mama, og det kan undre, at det er sådan. Det kan også undre, at hun tilsyneladende er snothamrende dum og ikke for længst har gennemskuet ham. Det er ellers tæt på, at Sodas cover afsløres og at han ’bare’ er helt almindelig som alle andre. Han læser pornoblade, ryger og færdes blandt alle os, samt narkomaner, ludere, hjemløse. Kun oppe under mamas skørter ånder der fred og ro. Underligt.

Men der er planlagt flere Soda’er, og oplagte dramaer venter måske forude. Jeg håber ikke, at dette fordækte ’laden som om’ forsætter. Det virker lidt søgt og unødvendigt. Og er slet ikke med til at karaktertegne ham, om end det nok har været intentionen. Nok om det.

Coverets hvide ramme, og jeg har jo sunget sangen før, bryder jeg mig ikke om. Den hvide ramme irriterer mig og var jeg førstegangskøber, ville jeg nok have sprunget udgivelserne over. Simpelthen fordi coveret bare ikke appellerer til mig.

Og det er jo pissesynd, for Soda er en fed serie, og denne 4’er altså ret vellykket.

Overordnet en ramasjangserie der vel portrætter en by i forfald. Det helgenagtige i at iklæde sig noget gejstligt samtidig med at man nakker svin og møder bagsiden af medaljen er en finno vinkel. Jaja. Det er som det er, om man skal ikke falde bagover.

Men det er heller ikke nødvendigt. Serien kan nydes som den er, forfriskende, spændende, og især spækket med det lidt dystre og når den er allerbedst, som her i ’I nat døde Gud’, også med mindeværdige actionsekvenser. What’s not to like?

Det skulle da lige være at man går ’all in’ og vitterligt får sat en endnu mere realistisk stil nedover. Plottet er til det, og Gazzotti kan sit håndværk.

Nå – hvad kan det så ende med? Hvor lander vi rent karaktermæssigt?

Plot og tegninger er til 4, og for de glemsomme, så dækker et firetal adjektivet ’godt. Jeg vaklede lidt mellem 4 og 5, men er egentlig ganske tilfreds med firetallet.

Der er ikke noget ekstramateriale som sådan. Kun en samlet oversigt over de 13 franske udgivelser, that is, hvor de blev bragt og hvornår.

 

Titel: Soda 4 – I nat døde Gud

Forlag: Zoom

Tegner: Bruno Gazzotti

Tekst: Philippe Tome

Format: Softcover, 48 sider i farver

Oversættelse: Michael Gabelgaard Nielsen

Pris: 139,-

Isbn: 978-87-93244-60-3

 

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment