Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
soda_03

Soda 3 – En præst i New York

Titlen ’En præst i New York’ er ikke hverken bloddryppende eller sender signaler om lir i gaden eller krudt og kugler. Forsiden ikke heller, om end kontrasten mellem kors og skyder vækker lidt nysgerrighed. Vi er tilbage i den belgiske tegner Philippe Vandeveldes (bedre kendt under pseudonymet Tome) New Yorkerunivers og det er slet ikke skidt. For selvom forsiden og titlen ikke råber højt eller gør opmærksom på sig selv – den er faktisk ikke særligt indbydende – så er det et fint lille album. Fyldt med en tough undertone af bedrag og råddenskab. Alt sammen i en sjov ramme der stilmæssigt minder om Splint og Kvik. Ikke helt med samme charme, fair nok, men så til gengæld fyldt med førnævnte grimhed og barskhed. Det giver både karaktererne og byen New York et andet ansigt. De spøjse gags tager aldrig helt over, og man fornemmer at det lige så meget er byen New York der skitseres, end albummets egentlige plot.

Som denne gang er lidt søgt, synes jeg. Vores hovedperson, Soda, lider jo under at han ikke har nosser nok til at fortælle mor et par sandheder. Eller sandhed, for han er ikke præst men politimand og svinger skydere og fanger bad guys i stor stil. Så han kommer lidt i klemme da en rigtig præst en dag står i mors dør, et familiemedlem der naturligvis gerne vil både se og tale om deres fælles fagområde. Gode dyr er rådne, så Soda må alliere sig med Bab, en lille kuglerund cigarpulsende kollega. Han må hjælpe med et set up der fastholder Soda i løgnen.

Naturligvis går alt forrygende galt og forviklingerne er helt Gøg og Gokke. Eller rettere, gakkede i Sammy-stilen og det er sine steder lidt for meget. Smilene bliver anstrengte, og det gør de fordi plottet netop er så søgt. Der støjes voldsomt og råbes. Der skrives med store fede bogstaver. Og det er som regel også helt i orden, hvis der er noget at fortælle. Det er der bare ikke i denne omgang. Løgnen og bedraget forsætter.

Nå, jeg lyder mavesur og det er ikke meningen. Tegningerne er ellers ret fede og især siderne 37-39 er fyldte med den gode action. Rammerne skifter og giver tempo og fortættethed. Man kan næsten høre de hvinende bremser og lyden af metal mod metal. Det er godt. En anden perle er chefen der på side 6 og 7 først er ved skrivebordet og udsteder ordrer, for så næst at få blæst hovedet i stykker. Det er også fint.

Så altså. Hørmen af det betændte er intakt. Stilen stadig rå. Så længe at det sjove, og det alt for larmende ikke for alvor overtager, så er Soda god. Måske er det på ny historien om stolene? At man vil for meget? I don’t know. Det Marlowske må helst ikke drukne og jeg lister karakteren 4 op af lommen fordi Soda 3 fik mig inspireret til at genlæse forgængeren, Breve til Satan.

Titel: Soda 3 – En præst i New York

Tekst: Tome

Illustrationer: Bruno Gazzotti

Oversættelse: Michael Gabelgaard Nielsen

Forlag: Zoom

Format: Softcover, 8 sider i farver

Pris: 128,-

Isbn:  9788793244429

Bogen ER udkommet.

Soda 4 og 5 er på vej. Rammer Danmark i foråret og sommeren 2017.

 

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment