Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Forside

Rocky og Edith

Om ikke så få dage, på lørdag den 1. november faktisk, udkommer Martin Kellermans Rocky og Edith. Det er en lille kompakt sag på samfulde 352 farvelagte sider, indbundet med forord af Karl Ove Knausgård, der, i sin hyldest til Rocky også formår at høvle lidt ned på tegneserier.

Knausgård har skam læst tegneserier, beretter han, i barndommen hvor Anders And, Asterix, Tarzan, Fantomet, Superman, Batman, Edderkoppen, Green Lantern, Modesty Blaise, Rip Kirby, Allan Falk, Jonah Hex og hvad de ellers hed, og senere i ungdommen, med ’finere’ tegneseriealbums, men efterhånden som manden blev ældre og mere moden, så forduftede interessen. Den fes ud, som han skriver, for ’hvorfor læse Eisner, når der findes en Tolstoy? ’.

Men hans daglige rutine med smøger og kaffe indbefatter også striben Rocky, og det fabulerer han så lidt over. Selvom han har vendt streger og striber ryggen, så ER der altså et eller andet ved Kellermans Rocky.

Og det har han, synes jeg, ret i.

Nå, det er en tung sag at komme igennem. Tung på den gode måde, for der er rigtig meget tekst, og kun sparsomt med visuelt kapow. Siderne er bygget ganske ens op med fire eller seks ruder, kun afbrudt af et par enkelte helsides illustrationer. Enkelte striber har været bragt i dagbladet Politiken, men ellers er der tale om en udgivelse, der aldrig tidligere er udkommet på dansk.

Og tung på den måde, at det er alvorstunge emner, der tages op. Livet, og hvad pokker det er for en besværlig satan. Rocky, den køter, har fået sine spark og hug, og betragter livet oftest siddende, hvor han så sender sine syle ud, de møder muren og vender tilbage og rammer ham selv. Han er ikke en glad hund, og som sådan er dette ikke en morsom sag. Men det er det så alligevel. Nemlig fordi Martin Kellerman rigtig ofte er god til at fange selvhadet. Fange selvbedraget. Og i stedet for at råbe, skrige, skabe sig og vende den brune bæ ud, så pakkes den ind i talebobler, uden at det der italesættes distanceres, der så sendes ud til os som en slags sky. Vi punkterer den, og, oftest qua de venner Rocky møder, sendes skyen tilbage. Ganske menneskeligt, og ekstremt genkendeligt, tænker jeg.

Hvor ofte har vi ikke været gasblå af vrede, sindssyge af utålmodighed, navlebeskuende, filosoferende, ventende, handlende, reflekterende og mere i den dur, for så, når vi får hele lortet vendt med en god ven, så ser anderledes på tingene. Og når vi så ser os selv og vores kvaler i det lys, så ser det hele anderledes ud.

Alt dette formår Martin Kellerman, ganske udramatisk og visuelt ekstremt kedeligt (ja, for jeg savner, trods alt, lidt mere spændvidde), alligevel at gøre ganske morsomt. Ikke absurd lårklaskende morsomt, men underfundigt og stille.

Karakteren Rocky er vel en udviklingsroman holdt i en nogenlunde stram tegneseriestil, der især på vores skandinaviske breddegrader har haft (og har) sin storhedstid. Vi har kendt til hunden i en 10 år nu, og så kan der vel ikke koges ret meget mere suppe på det kødben?

Tjoe, det kan der. For Rocky er jo ikke helt alene på alle de farvelagte 352 sider. Der er sgu et tøsebørn med, for Rocky OG Edith er fortællingen om dengang Rocky forelskede sig, og flyttede sammen med Edith. For åbent tæppe får vi indblik i jalousi, mindreværd, forventninger, bebrejdelser, selvbebrejdelser, skænderier, skyldfølelser and so on and so on.

Hov, kender du det? Var der noget der? Ja. For mig var der. Jeg kan nemlig genkende det meste, og den surdej er ikke rar at ælte selv. Derfor er det fedt, ret fedt faktisk, at Rocky og slænget gider at gøre det for mig. De gør det, så alle de tunge dumme sten i skoene kommer til at få nye farver, og se sjove ud.

På deres egen stille underfundige måde.

Samlet vurdering: En kompakt sag på mange sider. Tung på billedsiden og nok bedst i små doser. Visuelt ikke hverken flikflak eller saltomortale, trivielt snarere, men dialogsiden er anderledes spændstig.

Jeg er et gammelt røvhul på snart 50, og tænker, at mig og Rocky kunne og burde være buddies. Vi ville skide de samme steder, pisse på de samme lygtepæle og jagte de samme misser. Hvorfor? Jeg morer mig sammen med ham, sgu. Derfor 3 gode kødben ud af 5 mulige.

Udgivelsen står i 298,- kroner, og det er da også en slat. Vel dyrt, tænker jeg. Og det koster et ben.

Titel: Rocky og Edith

Forfatter: Martin Kellerman

Illustrationer: Martin Kellerman

Oversættelse: Nikolaj Scherfig

Forlag: Politisk Revy

Format: Indbundet, 352 farvelagte sider. Forord af Karl Ove Knausgård

Pris: 298,-

Isbn.nr: 978-87-7378-535-5

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment