Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Pondus_19 (1)

Pondus – Hvid jul

Hjerternes fest og fred over jord. Ja, julen haster sig nærmere og allerede nu kan man finde røde og grønne sager. Hyggeligt og rart for nogle. Klamt og uforståeligt for andre.

 

Zoom og Frode Øverli er gode julevenner, og det har betydet, at et nyt Pondusalbum er på gaden. Hvid jul er titlen, og handler overraskende nok om jul, sne og den slags.

Julefred og gemytlighed præger nu ikke indholdet, og heldigvis for det. Hist og her er der rå og uforfalsket fjendskab, ironiske voksne, drabelige kælketure og indædte sneboldkampe. Hadegaver, krævende unger og hele tiden små sværdslag mellem de voksne. Alt sammen indenfor julerammen.

 

Er det sjovt? Ja, det er det. Normalt er jeg noget loren ved disse juleudgivelser, eller udgivelser med en juletitel, for det plejer at være falsk markedsføring. Ikke her, og det er godt. Norske Frode rammer flere gange muntert plet, og andre gange ikke. Sådan er normen med denne type striber.

 

Softcover, farver og alt er som det plejer. Målgruppen spænder vidt. De unge synes, at albummet er sjovt, og jeg synes, at dele af gagsene er morsomme.

 

Som regel udløser humorstriber sjældent mere end gennemsnitskarakter, og i en tidsånd med høje tal og karakterer, er en 3’er ud af 6 slet ikke ringe. Her er tale om et godt gennemsnitsalbum.

 

karakter_3af61

 

 

Titel: Pondus – Hvid jul

Tekst og illustrationer: Frode Øverli

Forlag: Zoom

Format: 48 sider i farver, softcover

Pris: 148,-

Isbn: 978-87-93564-74-9

 

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment