Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
moerketventer_forside-220x330

Mørket venter

Kan du huske sidste gang du gik alene i en skov? Den der følelse, at du alligevel ikke var helt alene, og at der var nogen der iagttog dig. Et er at gå på stien og føle en vis sikkerhed. Noget andet er, når man træder ud og går bort fra stien. Som en anden lille Rødhætte lader sig lokke af det ukendte, og mens mørket klæder skoven på, dukker alt op. Spirer fra ens underbevidsthed og snører hjernen til i angst og usikkerhed.

Sådan har søskendeparret Elsa og Frederikke det. Farmand er i fængsel og har vel aldrig rigtig helt været en ypperlig rollemodel, og mor er død. Pigerne er uforvarende havnet i det idylliske Sverige blandt kanelboller og den slags, men bag det smukke hyggelige ydre med haveselskaber og fine kaffekopper og godmodig spas, gemmer ondskaben sig. Og titter frem med spidse albuer, hårde ord og en led voksenverden. Elsa og Frederikke har det ikke nemt, men tugtes af ord og vaner, de ikke er vant til. Så de bryder ud, sådan da, og finder ly dybt inde i skoven i et meget skræmmende forladt hus. Og der, skulle man tro, finder de en smule fred, men nej…

Og mere vil jeg faktisk ikke berette, for så afslører jeg alt for meget. Det ville være synd og skam for kommende læsere af denne graphic novel ’Mørket venter’, forfattet af det svenske ægtepar Kararp og Edenborg. En gysende fortælling holdt stramt i en sortgul grafisk streg.

Se, dette er så en af de fortællinger, jeg har lånt ud til min ældste tøs, og kigget i sammen med min yngste og min yngste papdatter. Alle tre, der er 13, 10 og 9 år gamle ville ikke lære eller høre mere. For Mørket venter er nemlig alt for uhyggelig for dem. Slet og ret. Og det er jo et godt tegn, tænker jeg, for gys og tegneserie er også en fin cocktail. Mine tøser er dog ikke helt parate endnu.

Jeg er, og nød den fængslende beretning. Der er mange små finurligheder gemt i både tegninger og tekst. Uhyggelige store huse har jo sine rødder i min barndoms gysere, skov og pubertet også, og jeg nåede både at tænke Amityville, Blair Witch og The Shining på de 128 sider. Slet ikke tosset eller ueffent.

466558835_640

For lige at hoppe lidt tilbage til den situation, at man har mistet begge sine forældre, og så bliver anbragt hos sikkert udadtil velmenende plejeforældre. For det umiddelbare gys til trods, med det skræmmende hus og det der sker der, så er det satme endnu mere modbydeligt og gysende, hvorledes Else og Frederikke pines og plages i det åh så dejlige ligusterparadis. Fjernt fra farens flasker og alkohol, men alligevel som fra asken til ilden.

Der er lag og dybde i de mange sider, og et godt gys til børn der er lidt ældre end mine tøser.

Samlet vurdering: Et finurligt sted mellem tre og fire krybende rædsler, ud af i alt fem mulige. Læser jeg den alene som voksen lander jeg på tre. Læser jeg den højt for tøserne og gør min stemme skræmmende og lægger ansigtet i de rette folder, så er vi oppe på fire, og så tisser de i sengen, sgu.

20140510_091756_zpswzwyvfyv

Titel: Mørket venter

Forfatter og illustrator: Loka Karnarp og C/M Edenborg

Forlag: Forlaget Damgaard

Oversættelse: Ole Damgaard

Format: 128 sider i farver

Pris: 170

Isbn: 978-87-93164-01-7

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment