Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Forsiden

Mirakelmageren

Fodboldbøger har jeg altid holdt af. Jeg husker mine to første af slagsen, ikke titlerne men aktørerne, Allan Simonsen og Henning Jensen. Det var bøger jeg slugte råt, og læste flere gange. Og i haven derhjemme legede jeg, at jeg var Allan i den hvide trøje med den grønne stribe, og at vi var Borussia München Gladbach og at jeg var lille Allan. Eller at jeg havde Real Madrids klassiske hvide trøje på, og at jeg var nordjyden Henning Jensen, og vi spillede en returkamp i Europa, og jeg lavede det afgørende mål, udebanemålet der talte dobbelt, og vi gik videre.

Tiden gik, og nye helte kom til. Per Røntved, Frank Arnesen, Søren Lerby, Kristen Nygaard, Benny Andersen, Jørgen Kristensen m.fl. og sandelig også udenlandske spillere blev nu interessante. Edson Arentes do Nacimento, bedre kendt som Pelé, samt mit store store idol Kevin Keegan fra min yndlingsklub Liverpool Football Club.

Men så kom pigerne, som jeg også drømte om. Næsten lige så håbløse drømme som derhjemme i haven, og fodboldvennerne forsvandt.

For så, nærmest ved en tilfældighed, så at dukke op igen. Herlige fodboldnostalgiske gensyn, men uden helt den samme læseglæde og indlevelse, som jeg mindes fra mine første år.

Og så alligevel – Jan Bartrams ’Løb for livet’ samt især Morten Bruuns ’På banen’ gjorde et voldsomt positivt indtryk. Primært fordi begge spillere kan andet end at trille med læderet, de kan også skrive. Og godt endda.

Danmark-Kroatien, Fans

Det samme kan forfatterduoen Nils Finderup og Martin Davidsen. På 464 sider boltrer de sig, og bogen er selvfølgelig spækket med anekdoter, finurligheder, fotos og bagerst, en sammenfattende oversigt over Ricardos meritter som spiller, træner og den slags. Helt som det sig hør og bør inden for genren. Og kender du til fodboldbøger, så ved du hvordan de er stykket sammen – ingen overraskelser her. Så selvom man ikke har læst bogen før, så er den alligevel genkendelig. Og det hænger sammen med, at vi jo allerede har internettet, samt den skrevne og elektroniske presse, der jo har bragt og båret, så selv Fru Jensen fra Kæret ved lidt om fynboen med klaphatten.

Men Finderup og Davidsens bog går så alligevel et spadestik dybere. Bogen virker mere helstøbt og fyldig, og det virker som om, at duoen reelt ved noget om fodbold, og ikke bare har skulle strikke en bog sammen. Men den er alligevel også ’bare’ strikket sammen. Et væld af fortællinger, herligt mange fra andre bøger om samme emne (der er mange henvisninger til fodboldbøger, som de rødhvide drenge har begået, enten selv eller, som det oftest er, via en ghostwriter), men også fra den omverden, der i begejstring og forundring så til da Danmark i 1992 gjorde det umulige.

Selvsagt fylder den triumf betydeligt – det skulle bare mangle, men de kapitler er ikke bogens positive peak. Nej, for skandaler og skidt har det med at blive siddende længere og bedre, som om at råddenskabens tand bare gnaver mere, og derfor er de få nedslag af besk karakter, akkurat de bedste. Det er sjovt, på den onde måde, at få genopfrisket de små og store skandaler, og detaljerigdommen er stor. Lyngbys bulderbasse, Hans Bjerg Pedersen og dennes bedstemor. Per Frimann fadæsen der kostede OL-pladsen, Jan Heinzes flugt fra Jugoslavienskampen, brødrene Laudrups beslutninger om at være med, og ikke være med, samt den generelle udrensning der skal og bør være, efter enhver slutrunde, og det uagtet om man var med eller ej. Alle de overvejelser og tanker, hvem ofres, hvem stoler man på etc. Et skakspil af de større, samtidig med, at Ricard Møller Nielsen skulle leve op til forgængeren Sepp Pionteks folkelighed og spillemæssige succes, samt, og det var ekstremt vigtigt også, uvennerne i pressen. De, nogen gange, kyniske skrivekarle, der måske uforvarende ragede uklar med cheftræneren. Alt sammen med til at presse en presset mand. Sådanne fiffigheder er der mange af i bogen, og det er dejligt at genlæse. Bøger som Mirakelmageren er jo især gode for os nostalgikere, os med mos i røven og grundholdningen, at alting var bedre før.

Jeg føler, at jeg har fulgt det danske landshold i hele mit liv, og som følge deraf har jeg også et vist kendskab til Ricard Møller Nielsen.

Men jeg tog fejl, føler jeg nu. Og det er især bogens grundige fortællinger om perioden hvor Ricardo var aktiv spiller, samt træner herhjemme i den bedste danske række. Der, tænker jeg, får jeg noget nyt og godt at vide, og det trækker op.

imagescaler

Well – i og for sig er der jo ikke noget, der sådan trækker ned. Bogen er let at læse, og sine 464 sider til trods også hurtigt læst. Det skyldes ikke, at forfatterne forfalder til overflade og at jeg kender mine lus på travet. Næ, det skyldes snarere, at der for det første sjældent er tale om rocket science når vi taler om denne slags bøger, men også, og måske især, at forfatterne er dygtige til at beskrive præcist og detaljeret om det de ser, og de informationer der bliver dem til dels. Og på en herlig uprætentiøs måde, så man næsten ikke bemærker at man læser, men at bogstaver og sætninger bare automatisk popper op oppe i knolden.

Billedmaterialet, uden at have regnet på det eller talt efter, er også værd at kommentere. I rigtig mange fodboldbøger er der en allerhelvedes masse fotos, og det er da meget fint med visualitet, men desværre forfalder mange redaktører til at vise revl og krat, og dermed udhuler det som en bog er, nemlig en læseoplevelse. Det sker ikke i Mirakelmageren, og det har to betydninger. Dels får forfatterne frie tøjler til at skrive, og dels afbrydes man ikke ustandseligt at fotos. Her er de forskellige fotos vedkommende og kommer mere til deres ret.

Bogen er ikke en hyldest eller en klappen på ryggen bog. Ricardo fremstår sine steder som en sær snegl, en kende nærtagende til tider, og en der bar nag. Men sandelig også som en stor mand der brænder for sin gerning. Et særsyn, og noget der bør vække eftertanke hos alle er, at han, alle giftighederne og spydighederne der direkte og indirekte stak ham, alligevel fremstår som et stort menneske, der kigger fremad snarere end tilbage. At den kommende opgave opvejer naget og ubehaget. Bogen giver en det indtryk, at Ricardo så frem, og ikke lod dumme sten i skoen forstyrre rejsen. Og det er sgu lidt paradoksalt, for han bliver samtidig også citeret for, at han er en der husker, og at man ikke skal begå samme fejltagelse imod ham to gange.

Havde Lars Olsen ikke stået på Nya Ullevi stadtion den 26. juni for 22 år siden med den gyldne pokal, så var der næppe kommet en så diger bog på gaden. Men lige præcis det nedslag i de herlige junidage, blev et så markant nedslag i mange danskeres liv, og man kan, med rette, ære Ricardo for denne triumf.

Julen står for døren, og Turbines sværvægter er et godt køb til alle, der interesserer sig for fodbold. Den koster lidt, bevares, men der er fodboldgods i den og den formår at formidle interessant om et emne, der interesserer betragteligt mange.

Samlet vurdering: Tre scoringer på i alt fem chancer. En scoring for at berette om mandens lune og sære skævheder, en scoring for skandalerne og historierne bag, og den sidste, den vigtige, at duoen bag får så betragteligt meget ud af sit grundmateriale.

Hov – på forlagets hjemmeside kan man se, at bogen kun er på 300 sider. Det er altså ikke helt rigtigt. Den er på 464,- alt inklusive.

Titel: Ricard Møller Nielsen – Mirakelmageren

Forfatter: Nils Finderup og Martin Davidsen

Forlag: Turbine

Format: Hardcover, 464 sider med fotos, faktaboks mm.

Pris: 299,95

ISBN: 978-87-7141-742-5

Udgivelsesdato: Er udkommet

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment