Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Harmony_01 (1)

Harmony – 1. Memento

Kender du det? At man vågner med et brag i hovedet og ellers tomhed. Intet fra gårsdagen kan hentes frem, og du aner ikke hvor du var, hvem du var sammen med, hvordan du kom hjem og sådan noget?

Jeg gør. Tilbage i de vilde ungdomsdage gik jeg all in og drak indtil jeg nogen gange vågnede som ovenfor. Fattig og forvirret? Ør og skør. Og med bondeanger på størrelse med dobbelte shots og kæmpe fadøl.

Lidt sådan som man engang imellem hører om andre tosser derude i natten. Og nej, det kan altså ikke komme bag på mig, at enkelte ungersvende lader livet. Sørgeligt og spild af liv, ja, når en sø eller et vandløb laber et ungt menneske i sig.

Memento er titlen. Memento er et underligt ord. Jævnfør Nudansk Ordbog betyder ordet ’vedvarende påmindelse. Jeg synes, at ordet er dystert og ildevarslende.

Det er forlaget Shadow Zone Media der står bag udgivelsen, første del af samlet tre, og det skal der lyde et stort rungende hip hip hurra for, for det er en kanonudgivelse. Den er godt tegnet, rigtig godt endda. Plottet er godt skrevet og så emmer hele historien af noget fatalt og dystert. Lidt lige som Stephen Kings Carrie, eller andre underspillede værker. Jeg har ikke læst romanen, men husker filmen forholdsvist tydeligt. Til gengæld har jeg for en del år siden læst gyserromanen Geralds game, også en Stephen King, og starten står skræmmende tydelig for mig. Under en SM-leg, hvor kvinden er fastbundet til en seng, sker der det, at hun værger for sig og sparker ud. Rammer hendes Herre i klokkeværket. Han falder omkuld og dør af sparket. Der ligger hun så, nøgen, bundet og alene. Og så kommer der stemmer…

Det står så klart, så klart.

Klart står også Shadow Zones Harmony. Den udkom sidst i februar og er vist gået under radaren hos de fleste. Det er altså en skam, for kan du lide historier der kryber ind under huden på dig, så bør du nappe denne her.

Historien er denne: En ung kvinde vågner med totalt hukommelsestab. Hun er tilsyneladende indespærret hos en gigantisk særling, og mens hun både kæmper for at huske, så volder sindet kvaler. Hun hører lyde og stemmer og bliver gradvist klar over, at hun besidder evner udover det normale. Og så er hun jo altså taget til fange. Om end det ikke er helt så enkelt endda.

Hun er fanget i sit eget hoved. Hukommelsen er borte. Hun er spærret inde og der vokser stemmer inde i hende. Værten, Nita, et brød af de større fodrer hende blandt andet også med medicin. Men hun er snu og lader sig ikke bare tonse rundt med.

Er Nita ven eller fjende? Stemmerne? Hvad med dem? Og hvor pokker er hukommelsen blevet af?

Mange spørgsmål, og så en dag sker der noget…

Ja – her vil jeg ikke åbne flere døre. Kun afsløre, at jeg bestemt er godt fanget. Plottet er selvfølgelig lidt tyndt, men der er så mange spændende anslag og vinkler, at det kun lover godt, at der er både en 2’er og en 3’er.

Tegningerne er ret lækre. Mesterlige kældersekvenser og selvom det kun gøres sporadisk, så leges der med klaustrofobiske ruder og især rigtig mange vinkler. Det giver et herligt flow hvor læsningen nogle gange tager fart, nemlig fordi der sker en masse skift på siderne, og andre gange, som fx i starten i kælderen, står tiden flot stille.

Flot er også kontrasten fra den brune og blå kælder, til det lyse værelse på loftet. Se den halvstore tegning på side 17, og nyd solen og skyggerne.

Bogen er på 56 sider i flotte farver, vi taler hardback og fjerdesidste rude lyder NO SIGNAL…

Det ER en fed historie. På forlagets hjemmeside kan du finde underlægningsmusik til albummet. Skaf bogen. Lyt. Og fortæl mig, at også du blev ret begejstret.

5 flotte stemmer i knolden, sgu.

Titel: Harmony – 1. Memento

Forfatter og illustrator: Mathieu Reynes

Farvelagt af: Valerie Vernay og Mathieu Reynes

Oversat fra fransk af: Vigan

Forlag: Shadow Zone Media

Format: Hardback, 56 sider i farver.

Pris: 159,-

Isbn: 978-87-92048-11-0

Albummet ER udkommet.

 

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment