Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Gamle_gubber_01

Gamle gubber – 1. Vi, som er tilbage

Det er så let at være vred på de ældre. De er utroligt langsomme, og står man bag ved dem i Netto, eller på en af landets små veje, så kan ens tålmodighed komme på en opgave. Nøj, hvor er de sløve. Kom nu, mand. Kom nu.

Men altså. Sådan er jeg jo ikke. Jeg er et hjertensgodt menneske, og nyder når alderdommen sætter sig ved min flodbred og fortæller deres historie. Beretninger om kærlighed, afsavn, lykke, nydelse, opgør, oprør. Hele paletten. Det tager tid, for de tager sig tid. Nogle gange godt. Andre gange af helvede til. Men det er vist snarere mit problem, mit Damokeles sværd.

Jeg har lige læst Gamle gubber færdig. Titlen er: Vi, som er tilbage. Dejlig og forfriskende læsning og vi taler altså hardcover, vanligt albumformat og 58 forrygende sider. Lækre farver, en slags mini-roadmovie om en aldrende trio, hver med deres små hemmeligheder i en jagt efter svar og hævn, en kærlighedshistorie med gammelmandspletter og der, også i albummet, en frisk gravid Sofie som i den grad ligner Lucette, en af vores venners livs kærlighed. Det kommer der også lidt spøjs og sjov af.

Men hov – det er ikke et sjovt album. Vi taler ikke gags og den slags. Næ, noget ganske andet og meget mere værdifuldt og læseværdigt. Vi taler om at komme ind under huden hos gubberne, som lystigt, anarkistisk og uden politisk korrekthed samt forbandet og kærligt fortæller om livet for så mange år siden. Noget er ætset væk af tiden, men minderne, gensynene, trioens samvær får alt hvirvlet op som en slags retro-tornado. Det er tankevækkende, det er sjovt og så er det godt fortalt. Historien er lineær med flashbacks, og de flashbacks er nænsomme, smukke og holdt i gråt. Det er bare så simpelt, så godt tænkt og ditto udført. Jeg sad sgu og blev rørt og tænkte selv tilbage til mine rødder.

Flot er albummet tilligemed. Paul Cauuet har tegnet og farvelagt, og det er til topklasse. De gamle gubber har mimik, sindrighed, rynker, gestik. Baggrundene er eminente. Og overgangene fra nutid til dengang da trioen fiskede i åen, legede med pistoler og den slags, fra farver til gråtoner er smuk. Han er franskmand, Cauuet, og det er også lækkert at se en masse franske detaljer. Der er gamle gubber overalt, men det virker bare mere hyggeligt når der ryges og drikkes omkring de små franske borde. Tiden står stille. Og man nyder gemytligheden.

Jeg nævnte overgangene fra farver til gråt. For at kende vores nutid er man nødt til at gå lidt tilbage. De der tilbagesyn bliver aldrig søgte eller sørgelige. Tværtimod. De løfter også albummet og skaber den historie der klæder hver af vores hovedpersoner. Smukkest og fyldt med kærlig humor cirka en tredjedel inde i albummet hvor en af gubberne fortæller om da han skulle være far. Igen – tiden står stille. Det er mesterligt.

Handlingen? Glem det. Lad mig i stedet give dig et og kun ét buzz-ord: jalousi. Og så er der altså noget over senilitet og en hemmelig konto. Nysgerrig? Nap albummet. Jeg vil til Frankrig og drikke Ricard med det samme. Det er Manon og kilden som striber og så ER det kun starten. Der kommer mere.

Det er en voksentegneserie som tager sine karakterer alvorligt og så alligevel får nipset lidt spøjst ind hist og pist. Visuelt flot og et fint plot der både piller lidt ved vores hovedpersoner, men på en nænsom og respektfuld måde. De er sgu lidt småskøre, de gamle. Men man holder af dem i dette album.

En flot 5’er af 6 mulige. Og så glæder jeg mig til forsættelsen.

 

Titel: Gamle gubber – 1. Vi, som er tilbage

Tekst: Wilfrid Lupano

Illustrationer: Lupano Cauuet

Oversættelse: Sebastian Weirsøe Flamant

Forlag: Zoom

Format: Hardcover, 58 sider i farver

Udgivelsen ER udkommet.

Pris: 168,-

Isbn: 978-87-93244-99-3

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment