Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Fuck_facebook

Fuck Facebook

Det er sådan, at de folk, som er allermest udsatte, allermest afhængige, og har allermest brug for et brutalt spark hvor det smerter mest, de ved det ikke selv. Drankerne, brokkerøvene, narkomanerne, mobberne fra skolen og arbejdspladsen, de fede, de frelste, de hellige, ligusterfascisterne, alle til hobe. De aner det ikke.

At anvende Facebook er bare en dårlig vane. Lidt lige som at spise snøfler. Sådan lyder det i en spritny herlig sag fra Æther Publishing, Fuck Facebook, og den har jeg haft fornøjelsen af at læse herhjemme på bjerget.

Det er en ret anderledes tegneserie og det tog mig lidt tid før jeg, sådan for alvor, favnede den og tog den til mig. Den er nemlig grim og stikkende. Som om bogen bare signalerer, at man skal holde sig væk. Stort set samtlige tegninger er nemlig tudegrimme, og så handler den om brok, brok og brok. Vi møder Jas, et herregodt menneske som i den grad er træt af de sociale mediers magt. Men nok også mere end det, for der er jo samtidig også en gevaldig pegefinger i dit og mit ansigt, os der er ofre for iscenesættelse og nærmest afhængig af likes og kommentarer og den slags. Alle os oversete og usikre. Så altså en gedigen pege- og fuckfinger til både tiden og os.

Jas er nu ellers ikke svær at holde af. Som en anden gamling i teatret i sen 70’ernes Muppetshow, du ved, deroppe sammen med sin lige så ulidelige ven, og de to skælder altid ud og er aldrig tilfredse. De var ret ensidige, og på samme måde er Jas det nu også. Men igen, som gubberne fra før, ikke uden en vis charme.

Sine steder er Jas og angrebene ret morsomme. Og det på en fin underspillet måde. Lidt lige som de gode forfattere, som smider et par pointer hist og pist, sådan også med Jas og hans kritik. Den er underspillet, og som sådan raffineret og sylespids. Pointerne afleveres mestendels subtilt og er også smurt ind i kløgtige betragtninger, herunder også grene fra filosofiens verden. Alt sammen ret overraskende fordi, som først nævnt, tegneserien bare er så nedrig grim.

Tegningerne er grimme og … ja, bare grimme. Der er vel intet positivt at skrive om dem, andet end at de vækker en afsky og skaber distance.

Alt sammen ret bevidst. For de er samtidig et billede på Jas og den kritik han retter imod vores tid og vores brug og misbrug af tiden. Jas eksisterer kun i kraft af den energi og visualisering, som mandens opslag, fotos, synspunkter, tidsnedslag mm. skaber. Og uden dem kunne han vel lige så godt være død.

’Jeg har skabt mig på nettet, lyder det. Og deri ligger der et dejligt dobbelt budskab.

Bogen er sgu herlig. Jas er en grim røv, men samtidig også sprængfyldt med den der brutale småironiske charme. Grimheden er med til at man fokuserer på ordene og holdningerne, og heri ligger der også et fint, skarpt og utvetydigt vink med en vognstang til os om brugen af skærme fremfor kontakten med hinanden.

Der er ingen sideantal i bogen, men den er opdelt i episoder: Skyld, misundelse, anerkendelse og i den dur. Sproget er moderne, sådan lidt hipsteragtigt og den er letlæst. Der er en del engelske ord i, men det er jo sådan vi taler, ikke?

Jeg ved ikke om bogen vil hitte. Jeg tvivler. Men det er sgu synd, for selv om den er råddent tegnet, så rummer den holdninger og en fed, ikke bare pegende, men også strittende fuckfinger.

Albrethsen har fat i noget fedt. Det er graffiti i tegneserieform og den stikker fælt i vores øjne. Og det gør den kun, fordi han ser lige ind i vores absurde dyrkelse af iscenesættelsen og vores pseudovirkelighed.

Samlet 3 fuckfingre af 6 mulige.

 

Titel: Fuck Facebook!

Forfatter og illustrator: Jakob Albrethsen

Forlag: Æther Publishing

Grafisk opsætning: Kristian Tanghøj

Pris: Ikke oplyst

Isbn: 978-87-999538-2-0

Bogen er udgivet.

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment