Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Fremtidens-araber_FORSIDE-NY-t

Fremtidens araber

Fremtidens araber – en barndom i Mellemøsten (1978-1984) er foruroligende og sine steder frastødende læsning. Men samtidig også ekstremt dragende og spændende og klart en udgivelse med kød på. Det er en rå opvækstskildring hvor alt fortælles fra barnets synsvinkel, og det er råt for usødet og ikke pakket ind i omsvøb eller forklaringer. Man ser, hvad man ser, hører hvad man hører og modtager de tæv man får og vidner grusomheder nærmest uden at kny, blot tavst modtagende dels fordi man ikke kan andet, dels fordi beretningen også har sit arnested i en ganske anden kultur end vores. Alt sammen fortalt med tilbageblikkets eftertanke uden indpakning, og med det opvoksende barnejegs kompromisløse klarsyn.

Foruroligende især fordi det vi læser og ser, virker så forbandet realistisk og betændt ondt. Det støder os som forældre når vi ser børn sulte og få tæv. Det går direkte i hjertekulen når spædbørn lægges på kolde betongulve og det pirker til vreden og frustrationen når hundehvalpe sparkes til og når der kastes med sten efter æsler, og når mobningen får frit spil. Det er en satans barsk fortælling og den er en torn i øjet på mig og dig, og andre der deler vores værdier. Foruroligende og interessant fordi verden jo er blevet mindre, og vores fælleshed er blevet udvidet og præget og de værdier, som vi ellers blot har annekteret og gjort til vores.

Jeg har læst Fremtidens araber med en særlig fascination, da jeg i det daglige er lærer i en arabisk privatskole. Jeg kan genkende flere elementer af det som Riad, vores lyshårede hovedperson beskriver. Og så kan jeg som far og dansker foruroliges af det jeg læser og føler, og som jeg kan genkende fra min hverdag.

Fremtidens-araber_007-t

Riad har en syrisk far og en fransk mor. En far med drømme og opportunisme, opslugt af panarabisme og en tyrkertro på eget værd og egne værdier. Faren er både en anakronisme og en helt. En helt fordi han så intenst er Riads forbillede og verdensbillede, og en anakronisme fordi han til tider er blottet for moderne vestlig pædagogik, og skræmmende uvidende og nærmest udeltagende når bogen beskriver armod, brutalitet, forskelsbehandling og den slags. Ikke af ond vilje, men simpelthen fordi han har sine fødder dybt i de arabiske rødder. Og det er også her, ja måske her især at bogen åbner sig og bliver voldsomt interessant. Det værdisæt slår mig direkte i knolden og jeg bliver forfærdet og harm.

Fremtidens-araber_022-t

Opvæksten er barsk og der er ikke plads til ret mange andre holdninger og synspunkter end de drømme der følger og forfølger Riads far. Lur mig, om der ikke i de bind der er under forberedelse – ja, Fremtidens araber forsættes og tak for det, ligger voldsomme opgør mellem farmand og Riad, og mellem Riads mor og far. Vi får se. Men altså en ret hård opvækst og man sluger alle de onde og modbydelige ting fordi det fremstilles så ufordømmende, så naturligt netop fordi Sattoufs tegnestil både er komisk, naivistisk og let. Der er noget uskyldigt og drillende over det vores øjne møder. Noget Deleuran og Ina Korneliussen i den måde der tegnes og fortælles. Måske ER det netop måden at beskrive ondskab på? Som en Trier eller en Kubrick der viser gys og blod ved antydningens kunst snarere end splat og direkte. Og jo – jeg skrev ondskab og det er det jo kun igennem mit værdisyn.

”Det er jo bare en hund”, udbryder Riads far, da mor forsøger at gribe ind når gadens møgunger spiller fodbold med en hundehvalp.

Fremtidens-araber_073-t

Stregen er blød og rund. Og danner en nærmest betingelsesløs distance til de politiske nedslag i romanen. For de mange bizarre statslige tiltag, og den hverdag som vores lille familie skal færdes i, virker trøsteløs, drømmeløs og fremtidsløs. Spændende at se i de kommende bind hvad der kommer til at ske. Det paradis som faren drømmer om, er jo, forstår man, lort i gaderne, ram svedlugt og huller i busser. En total sønderskydning af drømme og et fremtidens Arabien.

160 sider i farver. Ikke blandede farver som vi kender fra traditionelle tegneseriealbum, dem der mest er for børn og voksne med hang til streger og striber, men i få, fire i alt, kapitler alt afhængig af hvor Riad geografisk befinder sig, groft sagt. Og man er i godt selskab hele vejen. Sattouf kan tegne og giver os billeder på godt og ondt. Rå streger, enkelte gange nærmest karikerede, men altid nænsomt uden de store falbelader. Tekstmæssigt er der enkelte steder hvor det politiske fylder lidt for meget, men det giver kun tyngde i det rent forståelsesmæssige af Riads daddy, og de drømme og det liv som han ønsker at leve sammen med familien.

Fremtidens-araber_130-t

Det kan virke uforståeligt at Riads mor er så tavs som hun er. At hun tilsyneladende bare følger med som det tynde øl, og det kan virke absurd at hun, som fransk moderne kvinde, ikke sætter sig selv mere i scene. Ok, det sker også undervejs og især til sidst, da hun sætter de franske hæle ned og nægter at Riad skal forsætte skolegangen. Lur mig, om der i næste bind ikke kommer en uddybning af kærligheden mellem Riads forældre. Der ligger nemlig OGSÅ en interessant historie.

Dette første bind er lovende og jeg glæder mig til 2016 hvor andet bind udkommer. Fremtidens araber har solgt tæt ved 200.000 eksemplarer i Frankrig alene, og vandt i 2014 prisen for årets bedste tegneserie ved tegneseriefestivalen i Angoulême.

Cobolt har udgivet denne graphic novel, og det skal de have tak for. Jeg havde gode timer i selskab med Riad Sattouf og giver gerne 5 dadler ud af i alt 6 mulige.

Titel: Fremtidens araber: En barndom i Mellemøsten (1978-1984)

Forfatter: Riad Sattouf

Tegner: Riad Sattouf

Oversættelse: François-Eric Grodin

Format: 160 s. i farver, 17 x 24 cm

Forlag: Cobolt

Pris: 248,-

ISBN 9788770855846

 

 

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment