Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Den_lille_Splint_17

Den lille Splint – Alle kigger på dig

Med ’Alle kigger på dig’ er der nu samlet udgivet 17 album om Den lille Splint. Det er forlaget Zoom der udgiver løjerne, og altså nu for syttende gang.
Den lille Splint, eller på originalsproget Le petit Spirou, er en albumserie af Tome og Janry om Splints barneår. Splint kender de fleste sikkert. Mon ikke?

Nå – det er en herlig gakket serie uden ret meget andet formål end gas og løjer. Allerede på første side lægges kimen verbalt. Der står:

” Der var allerede den store Splint. Nu er der også den lille Splint. Forstå os ret: Selv om den lille Splint er mindre end den store (som er den største)…

… så er den lille Splint ikke lillebror til den store.

Den lille Splint, det er simpelthen den store, da han var lille. Men pas nu på: Nu skulle man jo tro, at den store er for de store læsere, og den lille er for de små…

Det ville være for enkelt. Den lille Splint er lige så meget for små og store, som den store (som allerede har begejstret store og små).

Det var da tydeligt nok, ikke? ”

le-petit-spirou-t17-tout-me-monde-te-regarde-tome-janry-planche-6

Tjoe, kan man sige. Men det er slet ikke nødvendigt at dvæle ved hvem der er hvad og hvorfor. Det giver hurtigt sig selv, og løjerne er skam både for store og små. Enkelte gags virker fint og jeg morer mig. Andre ikke, og sådan er det vel. Uagtet at løjerne også er for mig, så er jeg nok mere til det seriøse. (Indskudt bemærkning – det er særdeles seriøst at ville underholde og more.

Tag endelig ikke fejl).

Men så har jeg mine tøser og de æder alt råt. Også denne lille ret, Den lille Splint # 17, og de kunne klart bedre lide den end jeg. Titlen er ’Alle kigger på dig’, og coveret viser Paris der får på hatten. Eiffeltårnet er revet op ved roden, Triumfbuen på vej til at blive smadret og Notre Dame lægges snart under fode. Og oppe ved titlen er Den lille Splint i færd med at antænde en bombe. Uha.

Det ligner naturligvis en tanke.

Men ud over terrortanken er der nu ikke tale om revolutionerende situationer, faretruende eller skræmmende, men blot vante slapsticks og skolegangen har stort set altid været et kritisk sted at opholde sig som knægt. Alt set før.
Til gengæld er der et slags tema om at vokse, og det rejser da lidt smil hist og pist. Ikke hos mig, sagde hunden, men hos min Vox Populi, tøserne på to x 11 og en x 13.

PlancheA_257891

Så hvad pokker skal man mene?

Jeg lytter til tøserne og ender på samlet tre små smil. For selvom jeg ikke umiddelbart skælver af latter, så kan jeg sagtens se, at albummet og karaktererne har potentiale. De er ind i mellem pisseirriterende, som regel dog ret ligegyldige, så de tre smil af i alt seks gives for potentialet, de gags der virker og endelig for gnomen i rødt på 8 og en sjat rammer sin målgruppe. For unger i den aldersklasse er han ret sjov.

Titel: Den lille Splint 17 – Alle kigger på dig
Forfatter: Phillippe Tome
Illustrationer: Janry
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 48 sider i farver
Pris: 128,-
Udgivelsesdato: 1. december 2015
Isbn: 978-87-93244-08-5

Albummet er tilegnet Stephane, en ven og kollega der døde i 1015.

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment