Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
1667998_1444194377

Brudstykker

Interviewet var på DK4 og jeg kunne tydeligt se, at Jesper ikke hverken var frisk eller glad. Han talte dog med vanlig lune og smil i ordene, om end emnet ikke var til at grine af. Han talte om sorg og det at miste.

”Hvordan kommer man over det at miste”, lød spørgsmålet.

Jesper svarede, ’Det gør man ikke. Man lærer at leve med det’.

Det er nogle år siden nu, men jeg husker, at Jespers ord ramte hårdt. Jesper Klein, for det var jo ham, var i en livskrise for han savnede og var ked af det. Jeg var selv ramt på lykken og sugede til mig. Jesper døde kort tid efter. Jeg ikke. Jeg rejste mig.

Døden og sorgen og det at finde mening med det hele, er temaerne i Christian Skovgaards korte og lavmælte graphic novel, ’Brudstykker’, og den er slet slet ikke ringe. På en sær insisterende måde sætter ord og billeder sig fast, lidt lige som Jesper også formåede det for år siden. Måske fordi temaerne bare er så forbistrede eksistentielle, og at størrelserne altid vil prikke lidt til en. Men måske også fordi Christians ord og illustrationer er gode og virkningsfulde. Måske.

Historien er denne:

Kort efter en stund sammen i elskov dør manden. Kvinden bliver naturligvis uhyre berørt og ulykkelig, og vi følger hendes færd videre. Ikke med at komme ’op’, men bare videre (Jesper Kleins ord, som jeg husker dem, var ”Man kommer ikke op. Man bliver dernede og studerer mørket, som også kan være ganske interessant”) og hendes sorgbearbejdelse hænger nøje sammen med hendes arbejde og passion for arkitektur, samt det iskolde faktum, at i nogenlunde samme øjeblik hendes kæreste døde, faldt Kølns historiske stadsarkiv sammen med tab af uundværlige skriftlige skatte. I forsøget på at forstå hvorfor hun i en tidlig alder skulle blive enke, optages hun af tragedien i Køln. De fortabte dokumenter, uerstattelige endda, bliver et spejlbillede af hendes eget tab.

Ja – tung, men vigtig læsning, og side steder både dyb og samtidig ret forudsigelig. Kogt ned, hvis jeg nu skal være mavesur, til at man mister, man er ked af det, og prøver at forstå. Det lykkedes til sidst da man formår at få nye og anderledes vinde i livet. Ret simpelt.

Men jeg har ikke den sure hat på. Heldigvis. For der er en fin, silkefin nærmest, ikke insisterende vilje til ikke at bukke under. Kvindes sorg er ikke vred eller anklagende, snarere eftertænksom og søgende, og novellens få ord er smukke og omfavnende. Steder der rimer, hedder første del af i alt to. Og min eneste anke imod Christians ord er, at de til tider bliver lidt for forklarende. Det er slet ikke nødvendigt.

Så altså, en smuk og barsk prolog hvor et menneske dør og et andet påvirkes. Og så to dele, der desværre ikke helt lever op til prologen. Simpelthen fordi det sine steder bliver alt for ’nu tager jeg mine læsere i hånden og forklarer dem’ og det er en skam. En skam fordi det er slet ikke nødvendigt. Målgruppen, for dette er langt fra nogen metervare og en ret god graphic novel, Christian, som jeg antager er voksne mennesker der ar på livet. Vi vil ikke forklares eller belæres eller tages under armen.

Lille og smuk er den, Brudstykker, og letlæst. Men også for forklarende og for forudsigelig, alle de flotte ord til trods.

Bogens smudsomslag er en lille overraskelse, en gave fra Christian til læserne. Smudsomslaget kan foldes ud og delene på det kan klippes ud efter en skabelon der så, når den er samlet, er Marmorkirkens kuppel i skalaforholdet 1:250. Fint og anderledes.

Samlet 3 tårer af 6 mulige.

Titel: Brudstykker

Forfatter og illustrationer: Christian Skovgaard

Forlag: Forlaget Forlæns

Format: Indbundet, 70 sider airbrush med kreativt smudsomslag

Bogen er udkommet.

Pris: 199,-

Isbn: 978-87-91611-50-6

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment