Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
Basserne_1979

Basserne – Den komplette årgang 1970

Søndage var søndage. Sådan var det bare. Når jeg tog toget hjem som værnepligtig, dengang der stadig var kupéer og havde næsten seks timer foran mig, så vidste jeg godt hvad der ventede. Det var æblekage med flødeskum, det var røgfyldte askebægre og en tid der nærmest var gået i stå. Sådan så min verden ud. Vi talte om det samme. Spiste det samme, og hver gang, på vej tilbage til København svor jeg, at næste gang ville og skulle det blive anderledes.
Nu, så mange år senere, er jeg ikke helt så sortsynet og negativt indstillet. Jo, der var tomgang og stilstand, men også meget andet end kun dette. Der var også en slags tryghed. Og en sådan værdi stiger for hvert år man ældes, tænker jeg.
Basserne 1979 er er lidt som at stige på det nostalgiske tog til Jylland på ny. Bogen er i et lille rapt format, sorthvide striber og i alt 164 sider. Den koster 158,- kroner og får de penge får man 313 dagstriber og 52 søndagssider. Jeg kan bedst lide de sidste.
Alt sammen samlet af forlaget Zoom. Det er kronologisk, det er komplet, det er vel i orden. Såmænd er det det.
Meget suppe kan der ikke koges på gamle ben. Vi møder alle vennerne og kender sikkert alle gagsene, også selvom vi ikke har set striberne før. Det er både skidt og godt. Skidt hvis man gerne vil have innovation og friske vinkler. Godt hvad man engang imellem bare vil slappe af og køre på frihjul.
Jeg kan dog til stadighed undre mig over at gamle travere kan sælge. Men det er ikke en debat her og nu.
Samlet, og fordi jeg ikke helt trækker så meget på smilebåndende, så er der kun to vinkler på skulderen.
Forfatter og illustrationer: Mort Walker
Forlag: Zoom
Pris: 158,-
Oversættelse: Michael Gabelgaard Nielsen
Format: Softcover, 164 sider i sorthvid.
Isbn: 978-87-93244-02-3

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.

Leave a comment