Berti Stravonsky

Vindens passagerer

maj 26th, 2010 // In: Anmeldelser, Spotlight, Tekster // By: Berti StravonskyComments 0

Af pressemeddelelsen kan man løse følgende:

Årets største tegneseriesensation er formentlig den verdensberømte franske tegneserieskaber Francois Bourgeons to nye bind i sin klassiske voksentegneserie Vindens passagerer.

De fem oprindelige bind udkom i starten af 1980′erne og var i høj grad med til det gennembrud, tegneserier for voksne fik, ligesom Vindes passagerer tiltalte en på den tid helt ny målgruppe for tegneserier: voksne kvinder.

Nu har Bourgeon skabt et stort anlagt efterspil til serien, der imødeses med stor spænding over hele verden og i disse dage er ved at sætte Frankrig på den anden ende med et førsteoplag på 300.000 eksemplarer.

Bourgeons udtalte sans for at sætte menneskers psykologiske mekanismer på spil i spændingsfyldte historiske perioder er fortsat betegnende for serien, ligesom hans imponerende detaljerigdom og meget personlige stil, hvor han leger med lys, farver og ‘kameravinkler’, nu som før præger hans arbejde.

De to nye bind knytter sig til de første fem, men udspiller sig mange år senere. Isa har valgt at gå i eksil, både som en flugt og for at hævne sig. Som vindens passager på Atlanterhavens sejlruter har hun gennemlevet krige, været kastet i fangehuller og har afsløret den grusomme handel med de afrikanske slaver, som har beriget Amerika og Caribien.

Selv om hun er mærket for altid af sine oplevelser, har Isa ikke mistet sin kærlighed til livet. Hun sætter pris på mænd. Hun sætter pris på kvinder – og allermest på sin frihed. En oprører, før som nu, i sin høje alderdom.

Barn af Kaimantræet er oversat af Jens Peder Agger. Tilrettelagt af Carsten Søndergaard og udgives af Forlaget Cobolt.

Anden del af historien kommer primo 2010.

Handlingen
Som et skib på floden Mississippi, så bugter Isa sig frem i sin søgen efter en eller anden form for retfærd, og i sine møder med krigens mange vidner, ofre som deltagere, forstærkes hendes foragt for krigen og alt dens råddenskab.

Krig er foragt for liv, fred er at skabe. Det er nærliggende at indlede (eller i det mindste medtage) handlingsreferattet med disse ni ord. I det der både er en indre og en ydre rejse betrædes krigens blodige marker, og vi møder dens ofre og dens bødler. Krig gør os alle til uhyrer, beretter Isa en mørk aften efter et brutalt møde på en bro.

En pæn pige der bander og som pisser i bukserne, men som udover at være billedskøn og fremstår fri og uafhængig, så er også hun slave af sine tanker, lyster og drifter. Det er historien om en ildsjæl i et barskt og maskulint samfund.

Kritik
Jeg var noget overrasket over at læse Christian Aarestrups vurdering af bogen, og måtte genlæse både vurderingen samt selve værket flere gange for at overbevise mig om, at jeg altså ikke havde taget fejl. Vi taler og skriver om samme værk. Jeg er stærkt uenig med Christian, og finder at Barn af Kaimantræet er fortræffelig. Simpelthen…

Barn Af Kaimantræet er fremragende af følgende årsager:

Hver enkelt rude er næsten et visuelt mesterværk, og man fornemmer at der er lagt tid og energi i hvert strøg. Brugen af tunge farver fremmer stemningerne, rædslerne ligefrem skriger en op i ansigtet og kontrasterne til de smukke landskaber virker som piskemæld. Der anvendes vidt forskellige vinkler og zoom, perspektiverne forandres, men ikke whambam hurtigt for pokker, mam, men i et roligt og nærmest fredfyldt tempo. Et tempo der klæder albummet og gør, at de mange rædselsvækkende indtryk, både de direkte når et barn dør eller en tilfældig triggerhappy blåfrakke svinger colt’en og smadrer en fod på et anden menneske, samt gør, at man får tid til at suge landskaberne, dialogerne, tankerne mm. ind. Vi har nemlig ingen hast. Indtryk lagrer sig først når de er ovre, synes tanken at være, og det er noget jeg bifalder. Så der er tale om et meget flot visuelt værk…

Jeg elsker også, som gammel dansklærer, at finde allegorier, og dem er der masser af i dette album. Der er broer der skal krydses, faldefærdige broer eller broer med indbyggede farer. Vejen frem imod hævnen eller imod forståelsen er nemlig ikke let, og når man skal fjerne en støvle, en enlig støvle der ligger midt på den støvede varme landevej og forstyrrer hestene i deres fremfærd, så er det klart at der i denne støvle ligger mider og maddiker, der erindrer os om krigens grusomhed og især den håbløshed der er bagefter slagene…

Det bliver aldrig hverken for meget, eller for søgt med disse antydninger. Det gøres med ferm hånd og med en blid, dog bestemt fortællestil. Bedst af alt er, som før nævnt, dette rolige fortælletempo. Som en tålmodig kunstmaler svinges penslerne, og vores kanvas fyldes ikke alene af smukke og barske blodige billeder, der skabes også billeder af et menneske der forsøger at finde en forståelse af det ragnarok, som krig er.

Dialogen bliver heller aldrig søgt. Det brutale Amerika var sgu ikke tavst, og heller ikke her. Dixi.

Eller ‘Dixie’ som der pludselig spilles på pianoet midt i fjendeland, og skaber en dødsens farlig stilhed. Det er sådanne momenter, der gør, at bogen, værket, mesterværket(?) er sine 198,- kroner værd.

Sidst i albummet finder man forfatterens noter og oversættelser.

Konklusion
En oplaget julegaveide til enhver tegneserieinteresseret, men drop enhver tanke om at vente med at læse til den 24. Åbn bogen, læs og genlæs den.

Manuskript: Francois Bourgeon
Tegninger: Francois Bourgeon
Oversætter: Jens Peder Agger
Forlag: Forlaget Cobolt A/S

Udgivet: Oktober 2009
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 96 sider, indbundet
ISBN-nr: 978-87-7085-382-8
Pris: DKK 198,00

Aldersgruppe: Fra 14 år