Inkalen
Inkalen, som var et gennembrud for d’herrer Moebius og Jodorowsky er blevet samlet i et bind (kom oprindeligt i seks bind). Bogen kommer med et 46 siders fyldigt forord, med blandt andet interviews, biografier, bibliografier, et aldrig tidligere udgivet kapitel og en gennemgang af det bagvedliggende univers, som antihelten John Difool og hans trofaste følgesvend Deepo beboer. Bogen var ment, som en slags samfundskarikatur, og til trods for at verden har ændret sig en del i de sidste 25 år rammer den bidende satire stadigvæk.
Bogen, hardback, er på samfulde 352 sider.
Jean Henri Gaston Giraud, også kendt som Moebius, blev født den 8. maj i Paris. Som 18-årig lavede han sin første egentlige tegneserie. Hans talent blev spottet af Joseph Gillain (bedre kendt som Jijé, som var en af grundstammerne i det belgiske ugeblad Spirou. Giraud blev elev hos ham og assisterede med et af mesterens værker, westernserien Jerry Spring, i forbindelse med afsnittet La Route de Coronado. Pilote, et fransk ugeblad, ville gerne have en fast westernserie, og pludselig var der opstået et samarbejde mellem Jean-Michael Charlier og Gir (Giraud). Det afstedkom Fort Navajo, som var det oprindelige navn for eventyrene med Mike Blueberry. Denne drikfældige men etisk korrekte Blueberry så dagens lys i 1963, og siden da har Gir høstet succes efter succes. Man kan med rette kalde beretningerne om Blueberry for klassiske mesterværker. I forbindelse med at serien og karakteren voksede, så udviklede Giraud sin egen særegne stil, præget især af en nærmest maksimal tæthed eller mættethed i forhold til de yders realistiske scenerier fra det vilde vest. Ingen kan tegne bjerge eller landskaber som Gir.
Nærmest sideløbende med at Blueberry voksede udviklede Gir en anden side af sit talent og sin kreativitet. Dette betød en anden boldgade og denne gang under signaturen Moebius, og dennes force er snarere en anderledes humor fyldt med dobbelthed,
Sceince fiction filmen Dune fra 1975 betød et møde med chileneren Alexandro Jodorowsky…
Alexandro Jodorowsky er født i Chile i 1929. Hans enorme arbejde som forfatter indenfor tegneserier har haft en stor indflydelse på mediet. Jodorowsky er vist hvad man kan kalde et multitalent, og fra hans hænder og hjerne er der udsprunget talrige værker, faktisk så mange at det er vanskeligt og ufyldestgørende at rubricere ham i den eller den niche. Jodorowsky er en slags kulturel edderkop med mange ben og arme.
Men skal man zoome ind på denne herre, så kan man hævde, at bag stort set alle mandens værker gemmer der sig noget religiøst, enten direkte eller som en slags underliggende tema. Specielt de etablerede trosretninger står for skud. I boxsættet kan man blandt andet læse et sammendrag fra et interview med Jodorowsky.
Handlingen
Inkalen er samlet set et dystopisk værk, og som sådan kan man sidestille det med værker fra både Orwells og Huxleys hænder. Stilen er barsk og hierakierne nærmest fastlåste. Overklassens dekadence og underklassens fastlåsthed for nu blot at nævne en af de mest karakteristiske. Inkalen følger fjolset John Difool, og nej, det er bestemt ikke tilfældigt at det engelske ord for fjols, ‘fool’, gemmer sig i vores hovedpersons navn. Difool får fingre i Inkalen, et besynderligt flertydigt begreb eller genstand, og denne Inkal er der mange der gerne vil have fingrene i..
Sådan groft sagt…
Kritik
Uha – der er denondelynemig meget godt at berette om dette værk, ja, mesterværk tør jeg næsten skrive. Inkalen er en mastodont indenfor ikke alene sin genre, men også en slags milepæl indenfor hele tegneseriegenren. Der er drillerier og underfundigheder. Der er spænding, symbolik, koldblodighed, frustrationer og hele tiden indenfor en futuristisk boble, der både skræmmer og vækker morskab. Som helhed er det intet mindre end et genialt træk at sammenholde alle bindene i et, og når boxsættet samtidig er utroligt smukt bearbejdet (tak, Christoper) og rummer ekstramateriale i form af interviews, beskrivelser etc. så er der vitterligt tale om at kræse for læserne. Og prisen? Jamen for pokker da. Små 400 kroner er sjældent givet så godt ud som ved denne box.
Jeg tilhører den minoritet der ikke er så loren ved den nye farvelægning. Jeg er så tilpas syret i min hjerne, at mine fremtidsbilleder også bærer præg af sølv og lys, og som sådan har jeg ikke noget problem med farvelægningen.Sådan da.
Sammenlignet med de originale album får mig dog til at hævde, at der mistes lidt i form af originalitet. Det bliver mere fattigt af denne uniformisering, og man kan sagtens savne de gamle klare farver. Sat lidt på spidsen er de nye farver med til at give tegningerne kant, og med kant mistes dybden lidt. De nye klare farver får de enkelte figurer til at være homogene og nærmest selvstændige, og som sådan med til at fremhæve individernes forskelle og især den fremmetgjorthed og distance, som jeg synes man kan læse ind i historien, hvorimod den tidligere farvelægning måske i større grad bar præg af noget personligt. Jeg vil medgive så meget, at Moebius’ streg bedst kommer til sin ret i de tidligere album…
Konklusion
Men når facist skal gøres op, så har vi her at gøre med et state of art. En box i en prisklasse og med en skattekiste af ekstramateriale og baggrundsstof, at selvom man allerede har og kender sin John The Fool, så bør man storme forbi Klosterstræde og sikre sig sin kopi.
Manuskript: Jodorowsky
Tegninger: Moebius
Oversætter: Francois-Eric grodin samt Ole Steen Hansen
Forlag: Faraos Cigarer
Udgivet: Oktober 2009
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 352 sider
ISBN-nr: 978-87-91976-33-9
Pris: DKK 398,00
Aldersgruppe: Fra 14 år
