Manifest # 4
Tegneseriemediet er en flaksende størrelse, og heldigvis for det. Forlaget Æther er med til at sparke
Tegneseriemediet er en flaksende størrelse, og heldigvis for det. Forlaget Æther er med til at sparke
Altså, jeg kan huske Tex Willer. Det kan jeg. Midt i Fart & Tempo, ænderne og Seriemagasinet, så poppede der ofte også en western op. Tænker jeg. Måske tager jeg fejl. So be it. Men de der westerns
Rovdyrenes klub er en barsk sag.
Her gik man og troede, at forlaget Zoom er søde og rare og venlige, og at deres udgivelser var som julens glæder og vaner.
Men så kommer der denne rå udgivelse, rå og modbydelig ja, der fra allerførste side rammer direkte ind hvor jeg er mest sårbar. Der hvor uretfærdighed og modbydelighed overfor især børn
Greg og Hermann. Det ligger godt på tungen, og det skaber en vis forventning om kvalitet af ganske særlig støbning. Jeg taler om forlaget Zooms nye Red Kelly og for mig et det er kært hensyn. Jeg har skam et par album
Jeg tror aldrig, at jeg har anvendt substantivet ærefrygt. Måske en gang eller to på skrift i særlige ophøjede øjeblikke. Og ordet har en særlig klang og ditto betydning. En følelse af dyb respekt
’Hun vil have følelser’, lyder det fra Filip som med et bestyrtet udtryk i ansigtet betror sig til sine buddies. Ja, de kvinder
Om søndagen så vi Det lille hus på prærien, og de gange hvor DR viste en rigtig cowboyfilm om lørdagen, var de allerbedste. Jeg elskede westerns. Og kan huske hvor overrasket
Jeg bryder mig ikke om fugle. Deres flagren og evige søgen efter føde. Kun kan jeg begejstres over deres farver og evne til at svæve i luften. Men jeg holder dem helst på afstand, og kan blive helt