Berti Stravonsky

Anmeldelser af Tegneserier
jeremiahx

Hvepserede

Forlaget Faraos Cigarer har endnu engang købt ind, og de mange nye udgivelser klæder den meget besøgte og i øvrigt yderst populære toetagers butik i Skindergade. Blandt de nye sager bemærker man forsættelsen af Murena, igen som et flot boxsæt. Har du ikke allerede nappet de første 4 album, så er der kun et at sige, afsted.

Der er mange velkendte striber, og enkelte nye. Her følger en kort anmeldelse af en gammel traver, Jeremiah.

Hermann er aktuel med Jeremiah 31, der har fået den rammende titel, Hvepsereden. Og det er en veritabel hvepserede, som vores 2 venner, den retskafne Jeremiah og hans følgesvend, Kurdy. De er på farten i støv og solskin på deres bikes, da de overhales af en ung kvinde i en sportsvogn, med en flot krop og et noget drenget ansigt. I denne overhaling, som vel tager et par sekunder får kvinden et indfald, og hun sørger for at bringe bilen til standsning og fingerer et defekt dæk. Selvom ingen af herrerne gør sig ud for at være gentleman, så er kvinden og hendes krop for stor en fristelse, og de tilbyder at hjælpe. Sød musik opstår, og kvinden inviterer vores venner hjem. En bruser, en svømmepøl og udsigten til både skillinger og et slag fisse er alt, og Verona, som kvinden hedder, eskorteres hjem.

Og det er et mondænt hjem, som Kurdy og Jeremiah træder ind i. Støv og sæd skylles af kroppen, og de øvrige beboere introduceres, Veronas underlige familie. Ja, underlig er vel ikke det rette ord. Bizar nok nærmere. Og der er naturligvis intriger, søskendejalousi, drab og en morbid modbydelig men sikkert ganske reel forskel på at være rig og fattig, i det miljø, som Hermann så glimrende får skitset.

Der ER nemlig ugler i mosen, og alt imens begge eventyrere får sex og smag for luksus, så, som en spøjs kontrast, optrappes det bizarre og modbydelige. En tjenestepige findes dræbt, druknet i en svømmepøl, dog med et smadret kranie, så man fornemmer, at hun næppe er er havnet i det klorfyldte vand ved et tilfælde. Og langsomt åbenbares det, at det bånd der normalt holder en familie sammen, slet ikke er så stærkt og kærligt, som man kunne ønske og håbe.

Midt i lidenskaben og drabene, og som et herligt spøgefuldt klimaks møder vi også en bøsset kunstner, der illustrerer sine værker ved ‘dripping’, det vil sige at kunstværkerne får sine farver ved at disse skydes op i røven på ham, og drypper ned på værkerne. Ja, man skal næsten se det, for at tro det. Et kuriøst indslag.

Tegningerne er flotte, og fremstår realistiske og nydelige i al sin grimhed. Den rå tone i albummet og i familien får en ekstra dimension i farvevalget, og de pastelfarvede akvareller giver minder om sol og støv, og som sådan med til at give albummet og handlingen liv.

Verona og hendes familie er en satans forsamling, og det virker ikke som om at der er brugt alt for meget krudt på at tegne smukt, snarere end blot at tegne.

Jeremiah er en gammel kending og har sit publikum. Hvepserede er en fin lille fortælling, dog uden de store dikkedarer, men habil til prisen og fordi man er, trods alt, ganske underholdt. Bogen koster 128,- og det må siges at være fint til prisen. Man får et flot hardback album med fin papirkvalitet, 48 farvelagte sider og en lille times intrige.

Den store skurk, pengemongulen Senor Roskov indleder og afslutter albummet med at spise pølser, og både indledning og afslutning er voldelig og grim. Ja.

Jeremiah har i en eller anden forstand overlevet sig selv. Kurdy og Jeremiah fræser videre på deres små motorer og løber givetvis ind i nye forviklinger.

Samlet vurdering

Et gennemsnitsalbum. Hverken mere eller mindre. Sådan midt imellem 2 og 3 sjusser. Man bliver ikke helt beruset, men man kan sagtens mærke, at man har drukket lidt.

Del dette på:

Berti Stravonsky anmelder tegneserier og tegneserierelaterede bøger, oversætter og skriver selv.